|
|
diagnose og behandling Med baggrund i traditionel kinesisk medicin kan akupunktøren stille en grundig diagnose som grundlag for den rette behandling. Uddannelse og erfaring er af stor betydning da mennesker med samme vestlig diagnosticerede sygdomsbillede kan kræve vidt forskellig akupunkturbehandling. Første gang du kommer stilles en grundig diagnose. Der stilles en række spørgsmål, pulskvaliteten måles og tungen undersøges. Både puls og tunge afspejler kroppens tilstand og er væsentlige diagnostiske redskaber. Alle Informationer væves sammen og en behandlingsplan klargøres. Akutte sygdomme kan ofte behandles relativt hurtigt, medens kroniske problemer normalt tager længere tid. Patientens alder, energiniveau, forandringsvillighed, tid til egenomsorg, miljø m.m. spiller en rolle for hvor hurtigt der sker forandringer. Der behandles med akupunktur, øreakupunktur, el-akupunktur, kopsætning, varmebehandling, akupressur, massage og kinesisk urtemedicin. Der vejledes med kost, øvelser, motion, kropsholdning, vejrtrækning m.m. hvor det skønnes at fremme behandlingen.
forebyggende behandling Bilen kommer jævnligt til eftersyn. Gør du? |
|